Er du klar til den store opdatering af WordPress i morgen, d. 6. december 2018?
WordPress 5.0 er en af de helt store opdateringer, og det medfører at temaer og plugins måske ikke virker hvis du bare opdaterer.
Ændringerne består bl.a. i at editoren ændrer sig fuldstændig, og det betyder et nyt design der ikke ligner det du er vant til.
Det er ikke kun for den almindelige WordPress-bruger der har udfordringer. Det er hele vejen rundt i branchen. Alle plugins, temaer osv. skal være kompatibel med WordPress 5.0 før der opdateres.
Så derfor anbefaler jeg at du tager backup af din hjemmeside, inden du begynder at opdatere. Og at du samtidig lige venter et par dage, så de forskellige børnesygdomme kan nå at blive rettet.
Dertil kommer også at PHP-versionen på din hjemmeside skal opdateres. For nogen, alt efter webhotel, sker det automatisk, for andre skal det ændres manuelt.
Når du har fået opdateret til version 5.0, og finder ud af at den nye editor ikke lige er dig, så kan du prøve at installere Classic editor: https://wordpress.org/plugins/classic-editor/. Det er den gamle version som du kender.
Er du i tvivl om, hvordan og hvornår du skal opdatere? Eller er du løbet ind i problemer? Så fang mig på mail eller telefon, så finder vi en løsning.