Jeg har fået deaktiveret min private Facebook-profil pga. en ukendt Instagram-profil. Hvad gør jeg nu?
Men er du reelt hacket,eller har du lavet ulykker på din Instagram-profil?
Hvis du derimod ikke kan genkende den Instagram-profil, der bliver nævnt som årsag til at du ikke kan logge på Facebook, så har du med al sandsynlighed fået hacket din Facebook-profil. Hackeren har derefter tilføjet en eller flere Instagram-profiler til dit kontocenter i Facebook. Ved at gøre det, kan de dele en masse indhold på kort tid, måske endda også få adgang til annoncekonti osv.!
Og JA!, du kan sagtens blive hacket selvom du har 2-faktor og en stærk adgangskode… Jeg har selv været det igennem intet mindre end 2 gange!
Tjek hvilke mails du har fået fra Facebook omkring din profil. Hvis ikke der ligger noget, så er din mail højst sandsynligt også blevet ændret af hackeren.
Det samme gælder med al sandsynlighed også for din Instagram. Jeg har oplevet et par gange, at man ved hjælp af telefonnummeret, der har været tilknyttet profilen, kan logge ind med det i stedet for mail eller brugernavn.
META VerifiedHvorfor betale for det?
At du tilkøber Meta-verified til din Instagram, betyder at du betaler for at få adgang til support hos Meta. De kan se hvad der erop og ned med din profil. De kan også se hvordan profilerne har været koblet sammen.
Men husk som altid, at du IKKE skal oprette nye profiler med samme email-adresse som de deaktiverede profiler. Det mindsker dine chancer, for at få det genskabt igen, gevaldigt.
Husk at tjekke dit kontocenter løbende for ukendte Instagram-profiler. Måske du kan nå at fjerne dem inden de får lavet ulykker…
Herunder er mine anbefalinger til hvad du kan gøre hvis du er blevet hacket.
Dette skal du gøre hvis du lige er blevet hacket:
Tjek om du stadig er logget ind på en af dine enheder, mobil eller pc. Hvis du stadig er logget ind på en af enhederne, så skal du handle hurtigt. Og ja, man når lige at få pulsen op i det røde felt også!
Step 1: Tilføj din e-mailadresse
Hvis din e-mail er blevet fjernet på din Facebook-konto, så skal du tilføje den igen. Bemærk at dette kun kan gøres hvis din adgangskode ikke er blevet ændret. Anmod om at tilføje den nye e-mailadresse, og herefter kan du så fjerne den e-mailadresse, hackeren har indsat.
Step 2: Ændre adgangskode og tjek to-faktor-opsætningen
Hvis du stadig har adgang til din konto, skal du straks ændre din adgangskode. Gå til Indstillinger og privatindstillinger, Meta Kontocenter, og vælg “Adgangskode og sikkerhed” for at ændre din adgangskode. Og sørg for at din to-faktor-godkendelse virker korrekt.
Step 3: Afslut aktive sessioner
Under “Adgangskode og sikkerhed” vil du også se en liste over steder, hvor din Facebook-konto er logget ind. Afslut alle sessioner, der ser mistænkelige ud. Jeg anbefaler at logge ud alle steder, og starte forfra med login.
Step 4: Sikkerhedsgennemgang
Facebook har en funktion kaldet ‘Sikkerhedskontrol’, som guider dig gennem flere trin for at sikre din konto. Det anbefales at udføre denne gennemgang efter et potentielt hack. Du finder den i Meta Kontocenter under “Adgangskode og sikkerhed”. Klik herefter på Sikkerhedskontrol.
Valgfrit, men min anbefaling: Identitetsbekræftelse
Du kan med fordel lave en identitetsbekræftelse på din Facebook-profil. Det vil sige at du sender kopi af f.eks. kørekort og sundhedskort ind til Meta. Du finder muligheden under Meta Kontocenter > Personlige oplysninger. Klik på Identitetsbekræftelse. Herefter følger du guiden, der ligger under Bekræft din identitet. Vælg den årsag der hedder Beskyt min konto. Følg guiden til ende.
Bemærk lige at denne mulighed for at styrke sikkerheden på din Facebook-konto, kræver at din navn på profilen stemmer 100% overens med navnet på dine uploadede dokumenter. Hvis du vælger løsningen med Meta Verified, så skal du også have et profilbillede af dig selv, og ikke hunden eller katten, da der skal tage en videoselfie, som bekræfter at det reelt er din profil. Dette step hjælper dig især hvis du skulle blive hacket, da det ikke sådan lige er til at forfalske dig i en videoselfie, samt at du er i besiddelse af de korrekte dokumenter med dit navn på.
Husk, det er altid vigtigt at være opmærksom på din online sikkerhed og foretage regelmæssige tjek af alle sikkerhedsindstillinger på din Facebook-konto.
Læs også…
Hjemmeside – NYt eller genbrug?
Hjemmeside - Ny eller forny? I den digitale tidsalder er din virksomheds hjemmeside et vindue til verden. Det er det...
Hvad gør jeg når min Facebook-profil er blevet hacket?
Jeg har fået hacket min private Facebook-profil. Hvad gør jeg nu? Det vigtigste er at du ikke går i panik, og at du...
Vigtigheden af at holde sin hjemmeside opdateret
Når det kommer til at drive en succesfuld virksomhed på nettet, er det afgørende at have en velfungerende hjemmeside....